Starter med A
Arctic Monkeys’ AM udkom d. 6. september 2013. Og om 5 dage er det et år siden at Arcade Fire udgav deres album Reflektor. Lad mig bare sige.. jeg hænger stadig fast i de to plader. Det holder virkelig.
Jeg synes især at Arctic Monkeys har udviklet sig i en virkelig god retning. Altså jeg mener, jeg elskede Alex Turner med hans lidt lange, krøllede hår, men det er altså fedt med noget attitude. Og så kan det mærkes at de er blevet lidt ældre, men det er mange af deres fans jo også, så det passer virkelig godt sammen. Men det er især i de seneste år at udtrykket har ændret sig. Jeg synes i hvert fald at det var til at mærke forskel på de to koncerter, jeg har hørt med bandet. Begge på Roskilde.
I 2011 gik jeg fra Orange Scene rimelig skuffet. Alex Turner virkede lidt akavet på scenen, det var lyst osv. Men i år var det helt anderledes. Der var virkelig gang i den.
Jeg opfordrer lige til at få både Reflektor og AM hørt igen, hvis I har holdt en pause. Lige for tiden er min favorit på Reflektor sangen Porno.
Til de lidt mere stille aftener er det her også godt:
Arctic Monkeys akustisk med deres Why’d You Only Call Me When You’re High:
Follow ListenToThis